Føtex får økologiske ’to-go’ salater

news_post_bio_feature.jpg


For første gang tilbyder en stor detailkæde økologiske to-go-salater. Leverandøren er et af Danmarks største sandwich- og salatkøkkener, der har bygget en ny produktionslinje til formålet. Her satser man på at blive 100% økologiske inden for fem år.


Økologisk convenience ’to-go’ er næsten ikke eksisterende i dag. Men fra uge 26 tager Salling Group et stort skridt, når de lancerer to nye salater i detailhandlen, der begge er økologiske.

”Markedet for convenience og ’to-go’ varianterne er i stor vækst. Så vi er stolte over at være blandt de første, der nu tilbyder et økologisk og ret velsmagende alternativ til danskerne”, siger Søren Bo Christensen, der er kategorichef for pålæg og convenience i Salling Group.

I første omgang kommer der to nye økologiske salater til Føtex. Senere er det planen, at de også skal sælges i Netto.

Det er Bon Appetit Group, der en af Danmarks største leverandører af convenience måltider til skandinaviske lufthavne, flyselskaber og detailhandlen, der står bag de nye salater: en bliver vegansk med friskkogt pasta, semidried tomater og hjemmelavet persillepesto, og den anden bliver toppet med saftig, dansk ’pulled’ hønsekød.

Startskud til økologi

I Bon Appetit Group lægger man ikke skjul på, at det har været sværere end normalt at udvikle de nye salater.

”Vi er glade for, at Salling gav os udfordringen. Det har været er større opgave at opbygge en ny, økologisk køkkenlinje og ikke mindst finde danske underleverandører, der kan levere den volumen og kvalitet, som vi efterspørger. Bare det at skaffe dansk, økologisk hønsekød var virkelig svært. Men nu er vi klar”, siger Dorte Rosenkrantz-Kavsman, der er salgsdirektør, partner og opskriftsudvikler i Bon Appetit Group.

Faktisk er det målet, at de nye økologiske salater til Salling er begyndelsen på en omstilling for hele Bon Appetit Group.

”Om fem år regner vi med, at alle vores måltider er økologiske. Kunderne er interesserede, og vi har selv virkelig lyst til at dreje vores virksomhed i den retning. Den største udfordring bliver i virkeligheden at finde de rigtige underleverandører”, siger Lotte Kavsman, der er adm. direktør og partner i Bon Appetit Group.



Fakta

  • Bon Appetit Group (BAG) er en familieejet virksomhed, hvor Lotte Kavsman og Dorte Rosenkranz-Kavsman er tredje generation.

  • I 2018 omsatte BAG for over 90 mio. kr., og har i dag 85 ansatte fordelt på ni forskellige nationaliteter.

  • BAG producerer normalt 400 tons pesto og dressing om året. Fra 2019 bliver mere og mere økologisk.

  • Alle salater, pestoer, dressinger og sandwich fremstilles i køkkenet i Hvidovre. Opskrifter udvikles altid sammen med partnerne, råvarerne er oftest regionale, og dressingerne er fremstillet fra bunden uden e-numre.



Pressekontakt

  • Lotte Kavsman Adm. Direktør & partner, 2687 0404

  • Dorte Rosenkrantz-Kavsman Salgsdirektør, opskriftsudvikler & partner, 2840 0404

www.bagroup.dk

Jacob Velin