Fødevaresikkerhed er en selvfølge – men aldrig en sovepude

Optimal fødevaresikkerhed er en selvfølge, men det må aldrig blive en sovepude. For os er det et selvfølgeligt og grundlæggende princip, og vores Food Safety Standard er bygget over internationalt anerkendte HACCP-principper (Hazard Analysis & Critical Control Point).

Vi leverer til både internationale flyselskaber, danske færgeoverfarter, motorvejsrestauranter og store danske detailkæder. Derfor arbejder vi med meget høje standarder inden for hygiejne og kvalitet i såvel tilberedning som opbevaring og levering. Vi er under løbende kontrol i form af audits fra såvel vores kunder som Fødevareregionen, og vi stiller strenge krav til vores leverandører, som vi fører løbende kontrol med.

For os følger der et særligt ansvar med tilberedning af mad til så mange mennesker. Derfor stiller vi ikke mindst strenge krav til os selv, og vi uddanner grundigt og løbende vores personale med udgangspunkt i det ansvar og de krav.

Det hele handler om, at dine kunder skal have den bedst mulige kvalitet. Og det er vores ansvar.

Smagen af kvalitet